23948sdkhjf

Nu sælger Brugsen også varme

Brugsen i Give har investeret syv millioner i energiforbedringer
Give Fjernvarme er blevet kunde i Brugsen. Det skriver Give Avis.

Butikken har de seneste fire år investeret syv millioner kroner i bl.a. energi- og miljøoptimeringer med LED-belysning, solceller og genbrug af vand i vaskehallen.

Den absolut største udgift har været fem millioner kroner på nye frost-og køleanlæg, som nu er baseret på CO2 frem for freon. Køle-og fryseanlæg giver ikke kun besparelser. Overskudsvarmen, det genererer, bliver solgt til det lokale fjervarmeværk

-Regnet om i forståelige tal producerer vi i omegnen af overskudsvarme nok til at forsyne cirka 20 parcelhuse med varme. Men da vi selv bruger to tredjedele af overskudsvarmen til at varme vores egen butik op med via blandt andet vores nye ventilationsanlæg, så er der en tredjedel tilbage, som vi leverer til fjernvarmens system. Det svarer til opvarmning af cirka syv parcelhuse, siger uddeler Claus Villumsen og bestyrelsesformand Tage Hansen til Give Avis.

Investeringerne betyder, at Brugsen bruger omkring 60-65.000 kroner mindre i strøm om året og sparer 75.000 kroner ved at går fra freon til CO2-frostanlæg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073